ET FRISTED TIL DIG

Søger du et sted med sjæl og kraft, der kan skabe en unik ramme for dine kurser og kursister?

InspirationsCenter Maribo er et helt særligt kursussted og fristed – både til dig som kursusholder/underviser og for dine deltagere. Uanset om du arbejder med terapi, mindfulness, yoga, musik, individ, grupper eller familier har vi stor erfaring i at skabe den perfekte ramme, hvor alle får følelsen af at kunne slappe af, være nærværende og være sig selv. Her er hyggeligt og trygt – nærmest en hjemlig atmosfære og vi tror på, at vi på den måde skaber de bedste vilkår for, at I kan fordybe jer og opnå den udvikling, I ønsker.

Bliv inspireret til at deltage i kurser ved at læse om vores forskellige kursusholdere/ undervisere her på stedet (klik på linket), og find dem og hvornår kurserne afholdes i vores kursuskalender. (klik på linket)

Hvorfor vælge InspirationsCenter Maribo?

Vi har over 15 års erfaring med at være vært for store som mellemstore kursushold. Hovedbygningen er på 1.200 kvm og rummer 29 hyggelige og personlige værelser, en spisesal, stue, og bibliotek til gruppeprocesser og hyggeligt samvær samt vores eget storkøkken.

Vi har egen kok som er kendt for at servere lækker, hjemmelavet sund mad fra bunden.

Dertil har vi en undervisningsbygning på ialt 250 kvm, som indeholder en smuk undervisningssal på ca. 100 kvm samt 2 tilhørende gruppelokaler – alt sammen med direkte adgang til vores egen parklignende have og egen sø.

I alt kan vi have 60 overnattende gæster. Er I flere har vi et samarbejde med omkringliggende bed & breakfast.

Vi glæder os til at høre fra dig.