Indlæser Begivenheder

« All Events

♥ SJÆLENS SKABERKRAFT ved Majbritte Ulrikkenholm

juli 4 - 10:00 - juli 7 - 17:00

Sommer-retræte for kvinder med sang, skrivning, stilhed og sanselighed

Inspirationscenter Maribo 5. – 8. juli 2018 Pris 4500,- dækker undervisning, fuld eksklusiv forplejning + tre overnatninger i dobbeltværelse. Mulighed for enkeltværelse ved tillæg på 200,- pr. nat

Stadig ledige pladser

Denne retræte henvender sig til kvinder, der er bekendt med mit arbejde gennem tidligere kurser, bøger eller andre sammenhænge. Retræten er en vekselvirkning mellem inspirerende oplæg om at være på rejse med sjælen og udforskende øvelser, der aktiverer skaberkraften.

Vi vil skabe et hjertebåret rum, hvor alle kan udtrykke sig frit uden at skulle præstere, og hvor vi vil opleve al den kærlighed og kreativitet der findes, når vi tillader os selv og hinanden at være alt det, vi kan være. Men vi vil også udforske, hvor der stadig er kraft, der kan sættes fri.

Jeg vil lære jer at finde inspiration til fortællinger og vejledning på sjælens rejse i naturen. Øvelser som er inspireret af shamanens vej og digterens rejse gennem livet. Jeg vil hjælpe jer til at sætte stemmen fri og til at omdanne sårbarheden til den allerstørste styrke.

Sammen vil vi skabe et magisk rum, hvor alt kan ske, og vi vil holde smukke rituelle aftener, hvor vi tænder lys og synger helbredende sange, hvor sjælens skaberkraft sættes fri, og hvor vi giver plads til alt det, der rør sig i os. Vi vil spise en masse vidunderlig mad (også vegetar) og lade Inspirationscenteret forkæle os, så vi bare kan nyde at fordybe os i processen.

STILHED: der er indlagt lange stilhedspauser, så hver enkelt kan få fred til sin egen proces og sit eget dybe møde med sjælen som en forudsætning for et autentisk og fredfyldt møde med fællesskabet.

MAD & NÆRVÆR: Vi spiser morgenmad i stilhed og nærvær. Og hver eftermiddag serveres en nybagt kage, som nydes i stilhed, så der er ro til at smage, dufte, røre, se og nyde inderligt. Man kan bestille sukkerfri og glutenfri kager.

SKØNHED GIVER NÆRING TIL SJÆLEN: Der er tid til dvælen i den smukke blomsterhave omkring Inspirationscenteret. Tid til at sidde i dyb stilhed under en rosenbusk eller under et smukt træ. Mærke græsset under de bare fødder, lytte til vinden, dufte, se og sanse.

TID TIL FORDYBELSE: Retræten er en mulighed for at forlade hverdagen for en stund, lade op og finde ny inspiration til livet.

Man behøver ikke sang/skrive-erfaring for at deltage. Vi arbejder med det kreative fra sjælen, og her har alle adgang til kreativitet. Dog er professionelle sangere og musikere med interesse for at udforske sjælens kreativitet som en vej til hjertets åbning også meget velkomne og vil blive mødt der, hvor de er. Medbring gerne instrument og farver.

BETINGELSE FOR DELTAGELSE: Retræten er eksperimenterende, og det kræves, at man har et stabilt psykisk fundament som afsæt og ser sig i stand til at arbejde selvstændigt i en større gruppe, er fortrolig med stilhed og desuden kan vise respekt for andres private rum.

Er man p.t i behandling for psykiske lidelser anbefales mindre grupper med mere fokus på den enkelte deltager.

Hvis man ikke har deltaget på tidligere kurser fordres en høj grad af respekt for arbejdsform, kultur og etiske grundregler, der er ad åre er opbygget omkring det kollektive felt omkring kurser og retræter i dette regi.

Start 5. juli med indkvartering om eftermiddagen fra 17.00, velkomst og aftensmad 18.30 aftenmøde 20.00. Slut 8. juli efter frokost med afslutningsritual kl. 14.00 – 14.30.

6.+. 7. undervisning fra 10.30 – 12.30 + 17.00 – 18.00 + Aften: 20.00 – 21.30

Stilhed: Hver dag stilhed fra 14.00 – 17.00 med tid til egen fordybelse, skrivning, refleksion o.l. Aften og morgenstilhed fra 22.30 – 10.00 med tid til at drømme og træde stille ind i dagen.

Tilmelding.: info@majbritteulrikkenholm.com

Se mere på www.majbritteulrikkenholm.com

Man forpligter sig til at deltage i det fulde program.

BEMÆRK: Retræten er minus alkohol, mobiltelefon og internet (Man kan dog foretage vigtige mobilopkald fra vejen)

Detaljer

Start:
juli 4 - 10:00
Slut:
juli 7 - 17:00
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Inspirationscenter

Arrangør

Majbritte Ulrikkenholm
E-mail:
info@majbritteulrikkeholm.com
Hjemmeside:
http://www.majbritteulrikkeholm.com/web/

Detaljer

Start:
juli 4 - 10:00
Slut:
juli 7 - 17:00
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Inspirationscenter

Arrangør

Majbritte Ulrikkenholm
E-mail:
info@majbritteulrikkeholm.com
Hjemmeside:
http://www.majbritteulrikkeholm.com/web/