Indlæser Begivenheder

« All Events

Mægler i Grupper og Organisationer – Center for Konfliktmægling

november 5 - 10:00 - november 7 - 17:00

På denne uddannelse lærer du at designe og facilitere konflikthåndterende / transformerende processer, der kan åbne for kontakt og kommunikation, så grupper og organisationer kan hjælpe sig selv tilbage på sporet.

 

Du lærer at arbejde helhedsorienteret med konflikter i grupper og organisationer. I det helhedsorienterede konfliktarbejde forholder vi os både til de kulturelle, de strukturelle og de relationelle dimensioner i konflikten.

Målgruppe

Uddannelsen retter sig mod deltagere, der har erfaring i konfliktløsning og mægling, f.eks. med baggrund i Center for Konfliktløsnings kurser og uddannelser.

Uddannelsen er særlig brugbar for konsulenter, tillidsrepræsentanter, HR-konsulenter, organisationspsykologer, ledere og andre, som på forskellig vis har til opgave at støtte grupper og organisationer i at løse komplekse konflikter.

På baggrund af denne uddannelse vil du

  • kunne analysere og kortlægge komplekse konflikter i grupper og organisationer
  • få indsigt i og forståelse af gruppens dynamik i forbindelse med konflikt
  • få selvindsigt om egne værdier, grænser, styrker og udfordringer som mægler
  • kunne designe processer og konflikthåndterende indsatser, der er skræddersyet til situationen, gruppen, organisationen
  • kunne finde ro til at være i de spændingsfyldte stemninger der er, når man arbejder med grupper i konflikt
  • kunne mægle og lede konflikthåndterende processer for grupper i konflikt
  • kunne fungere som sparringspartner for ledelse, medarbejderrepræsentanter,  medarbejderudvalg og lignende
  • få indsigt i de etiske dilemmaer i arbejdet med mægling i grupper og organisationer.

Arbejdsform
Inden uddannelsesstart beskriver hver deltager en case med en konfliktsituation i en gruppe eller organisation. Det kan være en situation fra din egen arbejdsplads, eller en som du arbejder med som ekstern konsulent. Undervisningen tager afsæt i disse cases, således at teorier og metoder hele tiden tilpasses og relateres til de virkeligheder og udfordringer som deltagerne oplever.

Uddannelsens pædagogik er designet til at få deltagerne til at erfare, erkende, lære, reflektere og udvikle sig. Der er højt til loftet, faste rammer, masser af træning med feedback, ro og eftertanke, inspiration, skæve vinkler, provokationer, humor og fællesskab.

Deltagergruppens egen proces vil ligeledes blive gjort til genstand for læring.

Kursusbevis
Efter gennemført uddannelse får du et kursusbevis fra Center for Konfliktløsning.

Varighed og holdstørrelse

Uddannelsen varer 10 dage og foregår som internat over tre moduler. Der vil være tre undervisere og max. 19 deltagere på holdet.

Uddannelsen finder sted som internat på Inspirationscenter Maribo: www.inspirationscenter.dk 

 


EFTERÅR 2017

Modul 1:   11.-14. september

Modul 2:   30. oktober – 1. november

Modul 3:   4.-6. december

Undervisere
Kirsten FrydensbergMarianne Munis og Dorte Holmberg

 


EFTERÅR 2018

Modul 1:   3.-6. september

Modul 2:   8.-10. oktober

Modul 3:   5.-7. november

Undervisere
Marianne Munis, Bo Ørsnes og Dorte Holmberg


Pris

Nedsat pris i 2017: 

Kr. 24.200 eksklusiv moms (tidligere kr. 29.500)

Du kan få mere information ved at skrive til faglig leder Kirsten Frydensberg på kf@konfliktloesning.dk eller ringe på telefon 35 20 05 55.

TILMELDING

 

Detaljer

Start:
november 5 - 10:00
Slut:
november 7 - 17:00
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Inspirationscenter

Arrangør

Center for Konfliktløsning – mægling
Telefon:
35 200 550
E-mail:
center@konfliktloesning.dk
Hjemmeside:
https://www.konfliktloesning.dk