Indlæser Begivenheder

« All Events

Spædbørnsterapi uddannelse Modul 1

4. marts 2019 - 8:00 - 5. marts 2019 - 17:00

spædbarnsterapi uddannelse

Uddannelse i spædbarnsterapi

Opstart marts 2019

Uddannelse i spædbarnsterapi En metode til at løse op for traumer, der er opstået i de tidlige leveår. Metoden kan bruges til spædbørn, større børn samt voksne.

Uddannelsens formål:

• at den studerende lærer at registrere traumer hos spædbørn.
• at den studerende er bekendt med Francioise Doltos teorier.
• at den studerende er fortrolig med og kan anvende spædbarnsterapiens metode i forhold til spædbørn – større børn – og voksne.

Spædbarnsterapi er en psykoterapeutisk metode rettet mod traumer i de tidlige leveår.
Metoden er udviklet af den franske børnelæge og psykoanalytiker Francoise Dolto og hendes elev Caroline Eliacheff. Metoden er, som den praktiseres i Danmark, udviklet af Inger Poulsen og Inger Thormann som har stiftet Dansk Institut for spædbarnsterapi.

Spædbarnsterapien kan anvendes på mange måder i mange situationer, både som et psykoterapeutisk behandlingsforløb og i her og nu situationer fx på sygehuse, hospice, i institutioner, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, skoler, i hjemmet, ved anbringelser og i sagsbehandlinger.

ALT USAGT BINDER ENERGI

Et traumatiseret barn er fanget i sine symptomer, og har ikke andet sprog for sin oplevelse end de symptomer, det viser. At sætte ord på, giver barnet mulighed for at traumet bliver en identificeret del af dets liv. Når det der har forhindret en sund udvikling integreres, kan barnets egen drivkraft overtage helingen.

LAD ALDRIG BARNETS SMERTE BLIVE GLEMT

Uddannelsen er bl.a. relevant for:

Pædagoger, dagplejere, skolelærere, sygeplejersker, sundhedsplejersker, jordemødre, psykologer, psykoterapeuter, præster, socialrådgivere, sagsbehandlere, konsulenter som fx arbejder med anbragte børn samt forældre og plejeforældre der er nysgerrige på metoden.

Uddannelsesplan:

Uddannelsen regnes for en efteruddannelse som er opdelt i 8 moduler, hvor modul 1-6 og modul 8 indeholder de 98 lektioner á 45 minutter. Modul 7 er et selvstændigt modul, der indeholder udarbejdelse af en fordybningsopgave på 8-12 sider, som skal godkendes før tildeling af uddannelsesbevis. Modulet er berammet til 30 lektioner.

Undervisningsdage:

Undervisningen ligger på hverdage – 2 dage pr. modul og er tilrettelagt som et eksternat forløb.

Mulighed for overnatning på InspirationsCentret.
Undervisningstid: kl. 09.00-15.00.

Tidsrum:

Modul 1: mandag-tirsdag, den 4.-5. marts 2019
Modul 2: mandag-tirsdag, den 8.-9. april 2019
Modul 3: mandag-tirsdag, den 3.-4. juni 2019
Modul 4: mandag-tirsdag, den 9.-10. september 2019
Modul 5: mandag-tirsdag, den 30. september og 1. oktober 2019
Modul 6: mandag-tirsdag, den 4.-5. november 2019
Modul 7: opgaveskrivning. Dato for aflevering kommer senere.
Modul 8: mandag-tirsdag, 3-4. februar 2020

Uddannelsen strækker sig over en periode på 11 måneder. Der bliver etableret studiegrupper, som fungerer løbende gennem hele uddannelsen.

Undervisere:

Inger Thormann, psykolog og socialpædagog og Inger Poulsen er psykoterapeut MPF begge stiftere af Dansk Institut for spædbarnsterapi.

Pris

42.500 kr. inkl. moms og inkl. forplejning
(34.000 kr. excl. moms)

Rabat Ved betaling af det fulde beløb samlet inden 1. december 2018.

41.250 kr inkl. moms
(33.000 kr. excl. moms)

Forplejning: begge dage: morgenmad, frokost, fri kaffe og te samt eftermiddagskage.

(Bruttolønsordning kan evt. indgås med din arbejdsgiver.)

Tilmelding er bindende og sker efter princippet “først til mølle”,  via mail til Stine Pedersen kontakt@stinepedersen.com.

Ved  tilmelding skal du fortælle lidt om dig selv (fagligt og personligt).

Tilmeldingsfristen er d. 4. februar 2019.

Tilmeld dig her eller læs meget mere:

http://stinepedersen.dk/spaedbarnsterapiuddannelse/

Detaljer

Start:
4. marts 2019 - 8:00
Slut:
5. marts 2019 - 17:00
Begivenhed Kategorier:
,
Begivenhed Tags:
,

Sted

Inspirationscenter

Detaljer

Start:
4. marts 2019 - 8:00
Slut:
5. marts 2019 - 17:00
Begivenhed Kategorier:
,
Begivenhed Tags:
,

Sted

Inspirationscenter